 |
|
Landkort: Tyrkiet
|
| MALTE-BRUN, CONRAD - GRÆKENLAND, ASIEN. Empire d'Alexandre. Kobberstik af Chamouin [efter forlæg af Lapie]. 22 x 30 cm. Konturkoloreret. Alexander den Stores Rige fra Grækenland til Indien. (#3676) DKK 500 / EUR 66 Fra "Atlas Complet du Précis de la Géographie Universelle de M. Malte-Brun. Dressé Conformément au Texte par M. Lapie". Paris, François Buisson, 1812. Conrad Malte-Brun [i Danmark kendt som Malthe Conrad Bruun] (1775-1826). Malte-Brun blev i år 1800 landsforvist fra Danmark på grund af en række satiriske skrifter vendt mod myndighederne. Hans pamfletter havde været inspireret af principperne bag den Franske Revolution, og efter at være blevet landsforvist slog han sig i slutningen af år 1800 ned i Paris. Her skiftede hans interesse fra politik til geografi, og i løbet af kort tid blev han regnet for at være en af Frankrigs bedste geografer. Blandt hans mange arbejder bør nævnes : "Géographie Mathématique" (lavet i samarbejde med Edme Mentelle) i 16 bind, 1803-1807. Endvidere "Précis de la Géographie Universelle", hvor Malte-Brun stod for de første 6 bind, 1810-1826. Samt ovennævnte "Atlas Complet", hvor Malte-Brun arbejdede sammen med den franske geograf Lapie. |
| MOLL, HERMAN - BALKAN. The North Part of Turky in Europe. Slavonia &c. By H. Moll Geographer. Kobberstik. 20 x 26 cm. Konturkoloreret. [Udgivet omkring 1736]. (#4219) DKK 800 / EUR 105 Kortet stammer fra en af de mange udgaver af Molls "Atlas Minor", formentlig udgaven fra 1736. Herman Moll (aktiv 1678-1732). Kobberstikker, geograf og kortforlægger af hollandsk oprindelse. Moll kom til England i 1678 og arbejdede i begyndelsen som kobberstikker, senere gik han over til at arbejde som forlægger, og efter år 1700 var han en af de førende kortforlæggere i England. |
| - - - |
|
Spørg efter det De mangler: info@erikfinnerup.dk
Gamle Landkort af høj kvalitet - køber vi gerne.
|
|