 |
|
Landkort: Norge
|
| CHATELAIN, HENRI ABRAHAM - TYSKLAND, POLEN, BERGEN. Carte Pour Servir à l'Intelligence de l'Histoire de Gustave Adolphe, de Christine, de Charles Gustave et de Charles XII. Kobberstik. 35 x 44 cm, inklusive tekst. Ikke koloreret. [Amsterdam ca. 1715, evt. lidt senere]. Med 3 billeder: Kort over svenske erobringer i Tyskland (Carte des Conquestes du Grand Gustave en Allemagne), 14 x 16 cm. Kort over svenske erobringer i Polen (Carte des Conquestes de Charles Gustave et de Charles XII en Pologne ), 14 x 16 cm. Prospekt af Bergen, 14 x 12 cm. Under disse 3 stik en femspaltet historisk fremstilling på fransk. - Fint eksemplar. (#4130) DKK 2150 / EUR 284 Fra Atlas Historique, ou Nouvelle Introduction à l'Histoire, à la Chronologie & à la Geographie Ancienne et Moderne..., bind 4. Atlas Historique var med kort af Châtelain og tekst af Nicholas Gueudeville og H. P. Limiers. Der udkom ialt 7 bind i årene 1705-1720. Senere tryk kendes frem til 1739. Henri Abraham Châtelain (1684-1743). Geograf og udgiver. |
| ROBERT DE VAUGONDY - NORGE, DANMARK. Norwege. Par le S. Robert de Vaugondy. Avec Privilège 1762. A Paris chés l'Auteur Quai de l'Horloge près le Pont neuf. Kobberstik ved E. Dussy. [ Udgivet omkring år 1762 ]. 24 x 22 cm. Med vertikal fold i papiret som ved udgivelsen. Konturkoloreret. Indsat : Royaume de Danemarck. - Svage rustfarvede skjolder i margin. (#7953) DKK 2500 / EUR 330 Fra "Atlas Portatif". Gilles Robert de Vaugondy (1688-1766). Fransk geograf. Han var ud af den i kartografiens historie højt estimerede Sanson familie, og i 1730erne fortsatte han i embedet som Kongelig Geograf efter sin onkel Pierre Moulard Sanson. Et "Atlas Portatif" udkom både i 1748 og i 1762. Sammen med sønnen Didier udsendte han i 1757 et "Atlas Universel". Didier Robert de Vaugondy (1723-1786). Fransk geograf. Han fortsatte familietraditionen og udnævntes i 1760 til Kongelig Geograf. Hans primære indsats blev at foranstalte nye udgaver af faderens forskellige geografiske arbejder, bl.a. "Nouvel Atlas Portatif" i 1784. De udsendte begge deres arbejder under navnet Robert de Vaugondy, så det kan undertiden være svært at afgøre hvem æren tilkommer. Charles François Delamarche (1740-1817). Reviderede og genudgav de to Robert de Vaugondys kort. |
| - - - |
|
Spørg efter det De mangler: info@erikfinnerup.dk
Gamle Landkort af høj kvalitet - køber vi gerne.
|
|